KØB JULEGAVERNE NU, HOS DORCH & DANOLA!
ALLE ORDRER PLACERET MELLEM D. 29. NOVEMBER OG 24. DECEMBER KAN RETURNERES HELT FREM TIL D. 31 JANUAR!
Vi leverer til:

Forretningsbetingelser

www.dorchdanola-netbutik.dk er en e-mærket netbutik.

 

Forretningsbetingelser for forbrugere


Generelle samhandelsbetingelser for e-handel

1. Leveringstid
Hos dorchdanola-netbutik.dk har du flere forskellige muligheder for levering. Du vil under afslutningen på din bestilling skulle tage stilling til hvordan du ønsker din vare leveret. Vi benytter forskellige transportører på de forskellige varer for at sikre vores kunder den bedst mulige fragt. Vi arbejder derfor sammen med forskellige transportører. Du er som kunde altid velkommen til at spare fragten og selv afhente varen i vores lokaler på Ove Gjeddes Vej 7, 5252 Odense SØ. Enkelte varer kan ikke hentes, andre ikke sendes.

Når du bestiller, anbefaler vi, at du siger ja til, at varen må stilles. Hvis du ikke siger ja, skal du selv afhente varen på et af fragtfirmaet angivet afhentningssted, eller betale fragtmanden for genlevering. Vi emballerer alle varer, så de kan holde til en regnbyge og de bliver emballeret så de ikke ser ”dyre” ud af hensyn til tyveri. Du skal være opmærksom på, at hvis du siger ja til, at varen må stilles, er det på egen risiko.

Du kan i bestillingsprocessen selv bestemme en leveringsdato (kommentarfelt) og en anden leveringsadresse hvis du ønsker dette. Vælges ingen leveringsdato modtager du din pakke indenfor 1 – 5 dage såfremt at varen er på lager. Ordrer modtaget i weekenden (lørdag/søndag) samt helligdage afsendes førstkommende hverdag.  

Levering sker med Post Danmark, GLS, UPS og Danske Fragtmænd.

Hvor hurtigt leveres mine varer?
I dag har vi en leveringssikkerhed på 98 %, hvilket betyder at du oftest har varerne dagen efter bestilling. Vi bestræber os på at levere hurtigst muligt og er varerne på lager kan du oftest forvente dag til dag levering.

Får jeg besked hvis leveringstiden ikke kan overholdes?
Ja vi kontakter dig og oplyser en ny leveringsdato, så snart vi har den fra leverandøren.

Weekendlevering
Der kan ikke leveres i weekenden. Der leveres heller ikke på helligdage.

Track & trace
Du modtager track & trace oplysninger i en mail, når vi afsender varen – så kan du selv følge pakkens vej hjem til dig.

Levering til udlandet
www.dorchdanola-netbutik.dk leverer til udlandet. Vi levere til følgende lande: Norge, Sverige, Grøndland, Island og færøerne.

Force majeure
www.dorchdanola-netbutik.dk kan ikke holdes ansvarlig for ekstreme situationer, medmindre andet følger af ufravigelige regler.

2. Fragtomkostninger
Hos www.dorchdanola-netbutik.dk har du flere forskellige muligheder for levering. Du vil under afslutningen på din bestilling skulle tage stilling til hvordan du ønsker din vare leveret. Vi benytter forskellige transportører på de forskellige varer for at sikre vores kunder den bedst mulige fragt. Du er som kunden altid velkomment til at spare fragten og selv afhente varen i vores håndværkerbutik på Ove gjeddes vej 7, 5220 Odense SØ.

For at få din vare leveret skal du betale fragt. Fragtbeløbet er oplyst i indkøbskurven inden ordren gennemføres. Fragten afhænger af pakkens vægt og størrelse. Pakker under 20 kg. Leveres som udgangspunkt med GLS, Post Danmark, UPS og større forsendelser leveres med Danske fragtmænd. Hvem det leveres med fremgår i mailen med track and trace.

Hvad koster det i fragt?
Det afhænger af flere faktorer, men jo større mængder jo billigere fragt. Din fragtomkostning kan altid ses i indkøbskurven inden du gennemfører din bestilling.

Når du bestiller, anbefaler vi, at du siger ja til, at varen må stilles. Hvis du ikke siger ja, skal du selv afhente varen på posthuset eller fragtcentralen.
Vi emballerer alle varer, så de kan holde til en regnbyge og de bliver emballeret så de ikke ser ”dyre” ud af hensyn til tyveri. Du skal være opmærksom på, at hvis du siger ja til, at varen må stilles, er det din risiko.

Forsendelse med fragtmand leveres i grundplan. Som udgangspunkt stilles ingen forsendelser uden kvittering for modtagelsen. Såfremt der ikke træffes nogen hjemme lægger fragtmanden besked, herefter er det købers ansvar at kontakte fragtmanden for aftale om ny udkørsel. Leveringer som efter købers ønske stilles uden kvittering er for købers egen risiko ved evt. mangler og beskadigelse.

Har Danske fragtmænd forsøgt at aflevere en forsendelse til dig på et tidspunkt, hvor du ikke var hjemme? Har du mulighed for at bestille genudkørsel af forsendelsen på en dag, der passer dig bedre.
Bemærk! Danske Fragtmænd vil kunne opkræve en pris for genudkørsel af dine varer for denne ydelse. Husk at få en pris ved booking af genudkørsel.

Du kan i bestillingsprocessen selv bestemme en leveringsdato og en anden leveringsadresse hvis du ønsker dette fx en firma adresse. Angives intet modtager du din pakke indenfor 1 – 5 dage med mindre andet er angivet på varen.

For at få din vare leveret skal du betale fragt. Fragten afhænger af pakkens vægt og størrelse.

Levering til ikke-brofaste øer
De priser, der er oplyst på dorchdanola-netbutik.dk for levering og forsendelse, gælder for levering i hele Danmark (eksklusiv Grønland, Færøerne), dog kun til brofaste øer. Ved levering til ikke-brofaste øer bliver der pålagt et ekstra gebyr, der bliver oplyst ved din ordreafgivelse på dorchdanola-netbutik.dk.

Ved levering til ikke-brofaste øer skal du påregne ekstra leveringstid, fordi varen leveres til færgelejet. Efter varen er læsset af færgen på øen, bliver den afhentet af en lokal chauffør, der leverer varen til dig.

Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:

se fragtpriser

3. Rabat på varekøb
Såfremt der er ydet rabat på købet er det oplyst i indkøbskurven.

4. Betalingsmuligheder
Moms og priser
Alle priser er incl. Moms og afgifter. Priserne er dagspriser. Alle priser er i danske kroner.

Betaling
Når du handler på www.dorchdanola-netbutik.dk modtager du en ordrebekræftelse på det du køber. Du vil desuden modtage track & trace når varen afsendes og endelig modtager du en faktura på mail i PDF. Denne faktura kan benyttes i dit regnskab eller som garantibevis. Alle kontrakter indgås på dansk.

www.dorchdanola-netbutik.dk benytter ScanNet som betalingsgateway og har indløsningsaftale med Nets – det tidligere PBS.

www.dorchdanola-netbutik.dk accepterer følgende kreditkort:

Dankort
(0% af beløbet)
edankort (0% af beløbet)
Visa/dankort (0% af beløbet)

DK Visa
(1,50% af købsbeløbet, dog min. DKK 0,70)
DK Visa Elektron (1,50% af købsbeløbet, dog min. DKK 0,70)
DK Mastercard (1,50% af købsbeløbet, dog min. DKK 0,70)
DK Maestro (1,50% af købsbeløbet, dog min. DKK 0,70)

Visa
(2,95% af købsbeløbet, dog min. DKK 1,95)
Visa Elektron (2,95% af købsbeløbet, dog min. DKK 1,95)
Mastercard (2,95% af købsbeløbet, dog min. DKK 1,95)
Maestro (2,95% af købsbeløbet, dog min. DKK 1,95)

Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige betalingsmuligheder. Gebyret for at benytte de respektive betalingskort er oplyst i parentesen.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra www.dorchdanola-netbutik.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Kan jeg betale med kreditkort?
Ja det er muligt at betale dit køb med de mest gængse kreditkort.(Se liste)

Kan jeg betale via en faktura?
Ja hvis du har en konto hos os, så sender vi en faktura til betaling efterfølgende.

Hvornår trækkes pengene ved kreditkort køb?
Ifølge dansk lovgivning må vi først trække pengene på din konto, når vi sender varerne til dig. Det sker derfor samme dag vi sender varerne.

Betalingsmetoder Udland:
1. Betalingsmåde: De mest gængse kreditkort.(Se liste)
2. Bankoverførsel ( Forudbetaling): Totalbanken - IBAN: DK 5768800002690906 - SWIFT: DANBDK22

Bank: Totalbanken
Reg. Nr.: 6880
Kontonr.: 2690906

Foreign transfers use:
Swift: DANBDK22
Iban no: DK 5768800002690906

CVR nr.: DK 84512028

Dorch & Danola A/S
Ove Gjeddes Vej 7
5220 Odense SØ

Bemærk: Til Norge, Island, Færøerne & Grønland : Når du bestiller/betaler fratrækkes automatisk den danske moms (25%).

Til Sverige vil den danske moms (25%) også blive fratrukket når der er tale om salg til erhverv/firma. Idet vi sender uden dansk (25%) moms er det vigtigt at firmaets SE/(VAT) nr. angives under bestillingen.

Svenske privat kunder betaler dansk moms men ingen svensk moms.


5. Fortrydelsesret
Hvis du fortryder dit køb har du 14 dages fortrydelsesret i henhold til dansk købelov når du handler på dorchdanola-netbutik.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

  1. har modtaget din vare
  2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
  4. får den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftaler om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.


Du skal inden 14 dage fra modtagelse give Dorch & Danola meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives pr. mail på info@dorchdanola.dk eller tlf.nr. 66 15 50 40. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.  Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din bestillingsbekræftelse eller her: Fortrydelsesformular til dorchdanola-netbutik.dk.

 
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for stationære maskiner, stillads og andet tungt og lang gods.
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 1.500,- DKK.

Varer undtaget fortrydelsesretten
Du mister din fortrydelsesret, hvis;

  • levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  • levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
  • levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
  • aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 

 
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Dorch & Danola A/S
Ove Gjeddes Vej 7
5220 Odense SØ

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af bestillingsbekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores fortrydelsesformular eller vedlægge faktura.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, ufranko eller lignende. Varer, der sendes retur uden forudgående aftale med Dorch & Danola A/S, afvises ved modtagelsen.


6. Reklamation
www.dorchdanola-netbutik.dk modtager reklamationer på enten mail info@dorchdanola.dk eller ved opringning til os på 66 15 50 40.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation. 

Jeg har modtaget en forkert vare. Hvordan forholder jeg mig?
Du kontakter os pr. e-mail info@dorchdanol.dk eller på 66 15 50 40 og oplyser dit ordrenummer, der står på følgesedlen. Herefter tager vi os af reklamationen.

Jeg har modtaget en beskadiget vare. Hvad skal jeg gøre?
Du kontakter os pr. e-mail info@dorchdanola.dk eller på 66 15 50 40 og oplyser dit ordrenummer, der står på følgesedlen. Herefter tager vi os af reklamationen.

Når du handler på dorchdanola-netbutik.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi har brug for følgende information hvis varen skal sendes til os.
Du kontakter os pr. e-mail info@dorchdanola.dk eller på 66 15 50 40 og oplyser dit ordrenummer, der står på følgesedlen. Vi giver dig et returnummer som pakken skal mærkes med.

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, ufranko eller lignende. Varer, der sendes retur uden forudgående aftale med Dorch & Danola A/S, afvises ved modtagelsen.

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Dorch & Danola A/S
Peder Skrams vej 4
5220 Odense SØ

7. Klagemuligheder

Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis der er noget, du er utilfreds med. Hvis du er i tvivl om hvordan du får fat på os, så kan du finde vores kontaktinfo her.

Da dorchdanola-netbutik.dk er e-mærket har du også mulighed for at bruge e-mærkets jurister som altid sidder klar med rådgivning og svar på de spørgsmål, du måtte have. Når du handler på e-mærkede netbutikker har du altid adgang til e-mærkets forbruger hotline.

Hvis du ikke er tilfreds med vores forsøg på at finde en løsning sammen med dig, kan du indgive en klage over en vare eller en tjenesteydelse købt hos os til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan også klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Du kan også vælge at bruge EU-Kommisionens online klageportal til at indgive en klage. Det er især relevant, hvis du bor i et andet EU-land end Danmark, men har handlet hos os. Din klage kan indgives på http://ec.europa.eu/odr. Husk at angive vores e-mail adresse (info@dorchdanola.dk) sammen med din klage. 


8. Forbehold
Der tages forbehold for udgåede varer, prisstigninger, valutaændringer, afgiftsændringer, udsolgte varer, restordrer, ikke fremkomne varer, tastefejl og force majeure, ligesom vi forbeholder os ret til at annullere ordrer, vi ikke kan ekspedere grundet disse vilkår.
Derudover forbeholder vi os retten til at stoppe og kreditere massebestillinger eller bestillinger fra andre værktøjsforhandlere.


9. Ophavsret
Fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne hjemmeside www.dorchdanola-netbutik.dk og www.dorchdanola.dk, tilhører D&D og er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden D&D's skriftlige tilladelse.

10. Persondatapolitik
Når du bestiller, registreres de oplysninger, du selv har afgivet (modtager/afsender navn og adresse, korttekst, din e-mail adresse og hvilke varer du ønsker leveret) og vi logger dit IP-nummer. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Oplysningerne registreres i vores database i ukrypteret form. Data mellem www.dorchdanola-netbutik.dk forskellige applikationer transmitteres krypteret hos vores hostingcenter. Der benyttes XML (SSL). Vi opbevarer dine oplysninger i minimum 5 år. Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Dorch & Danola A/S via e-mail info@dorchdanola.dk.

Dit IP-nummer bruges udelukkende for at forebygge evt. misbrug.

Alle medarbejdere som hos www.dorchdanola-netbutik.dk har adgang til ovenstående oplysninger.

Oplysningerne fra bestillingerne videre gives ikke i nogen form. Hvis du siger ja tak til at modtage vores nyhedsbrev, vil du få dette tilsendt når det frigives. Du har altid mulighed for at melde dette nyhedsbrev fra. www.dorchdanola-netbutik.dk sender ikke uopfordrede e-mails.

11. Cookies
www.dorchdanola-netbutik.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

www.dorchdanola-netbutik.dk benytter en standard webløsning / ehandelsløsning fra Scannet, og denne kræver, at cookies er slået til i din browser, men vi gemmer ingen personlige oplysninger i cookies på din maskine.

12. Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på www.dorchdanola-netbutik.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere www.dorchdanola-netbutik.dk

13. Børn og unge under 18 år
Du skal være fyldt 18 år for at handle på www.dorchdanola-netbutik.dk – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

14. Produktinformation
Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Dorch & Danola A/S.
Det kan forekomme at manualer eller brugsanvisninger til produkterne ikke er på dansk, køber kan ikke rette krav mod Dorch & Danola A/S om at disse skal være på dansk. Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i produkternes specifikationer.

Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, der vil være behjælpelige med at fremskaffe en dansk manual/brugsanvisning såfremt dette er muligt.


www.dorchdanola-netbutik.dk er dataansvarlig.

Odense, den 01. september 2016.



Forretningsbetingelser for erhvervsdrivende

for Dorch & Danola A/S (i det følgende kaldet D&D). CVR-nr.: DK 84 51 20 28

1. Tilbud, ordre og accept
Købers ordre og bestilling af enhver art er kun bindende for D&D, når køberen har modtaget skriftlig ordrebekræftelse. Tilbud fra D&D, som ikke angiver særlig acceptfrist bortfalder, såfremt overensstemmende accept fra køber ikke er D&D i hænde inden 30 dage fra tilbudsdatoen. Aftaler om ændringer i eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for D&D, uden skriftlig bekræftelse fra D&D. Priser på hjemmesiden vises inklusiv og eksklusiv moms og er inklusiv afgifter.

2. Levering og udbringning

Vi leverer i hele Danmark og til udlandet levere vi til Norge, Sverige, Færøerne, Grønland & Island til en hver tid gældende fragtrate. Levering sker ab vor adresse med mindre andet er aftalt.

D&D er uden ansvar for forsinkelser, der skyldes force majeure og enhver anden omstændighed, der er udenfor D&D’s kontrol.

Ved forsinkelse skal køber reklamere senest fem arbejdsdage efter det aftalte leveringstidspunkt. I modsat fald kan køber ikke påberåbe sig forsinkelse.

D&D er uden ansvar for købers eventuelle direkte eller indirekte tabe som følge af forsinkelsen, som fx driftstab og tidstab.

3. Betalingsbetingelser

Sidste rettidige betalingsdag fremgår af fakturateksten. Erlægges betaling ikke rettidigt, beregnes en rente på 2% pr. påbegyndt måned, regnet fra den på forsiden angivne forfaldsdag. Endvidere opkræves rykkergebyr.

4. Forsinkelser
Hvis forsinkelse med levering opstår som følge af arbejdskonflikt eller enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft, samt mangler ved eller forsinkelse med leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder, forlænges leveringstiden i det omfang, hvori det efter omstændighederne skønnes rimeligt. Såfremt leveringstiden kan påregnes at ville vedvare længere end fire uger, er D&D såvel som køberen berettiget til at annullere aftalen, uden at dette skal anses for misligholdelse. Hvis D&D ikke leverer inden for leveringstiden eller inden for en, med hjemmel i ovennævnte bestemmelse om forlænget leveringstid, rimelig tid er køberen berettiget til, ved skriftlig meddelelse til D&D, at kræve levering samt fastsætte en endelig rimelig frist herfor, og derved angive at køberen agter at hæve handelen, såfremt levering ikke sker inden for denne frist. Såfremt levering ikke er sket inden for den fastsatte frist, er køberen berettiget til ved skriftlig meddelelse til D&D at hæve aftalen.

5. Reklamationsret vedr. mangler
Reklamation vedrørende mangler skal foretages skriftligt og straks, manglen måtte være konstateret. Undlader køberen dette, mister han retten til afhjælpning eller ombytning. Vedrørende reklamation henvises i øvrigt til punkt 7. Hvis D&D ikke afhjælper eller ombytter mangelfulde leverancer inden rimelig tid efter, at køberen skriftligt og rettidigt har reklameret, har køberen ret til ved skriftlig meddelelse til sælgeren at hæve aftalen, for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen. Køber kan ikke vælge at fastholde købet og fordre forholdsmæssigt afslag eller erstatning på denne baggrund. D&D har intet ansvar for mangler eller forringet udbytte af mangelfuld leverance udover ovennævnte. D&D er således ikke erstatningspligtig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

6. Ansvarsfraskrivelse og produktansvar

D&D er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af D&D eller andre, som firmaet har ansvaret for. D&D er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre. D&D er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab. I den udstrækning, D&D måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde D&D skadesløs i samme omfang, som D&D’s ansvar er begrænset efter ovenstående bestemmelser vedrørende produktansvar. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Køber er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav imod D&D i anledning af skade, som påstås forvoldt af en fejl ved en af D&D’s leverancer.

7. Reklamations- og undersøgelsespligt

Det påhviler køberen, senest ved leveringen, at foretage en grundig undersøgelse af, at ydelsen stemmer overens med det kontraktmæssige aftalte. Køberen er forpligtet til omgående at reklamere over mangler, der måtte være konstateret ved en sådan undersøgelse, og køberen kan ikke senere påberåbe sig mangler, der kunne være konstateret ved den foreskrevne undersøgelse. Reklamationer i anledning af mangler og forsinkelse skal fremsættes skriftligt og straks ved konstateringen af misligholdelsen. Ved reklamation over mangler skal reklamationen indeholde en redegørelse for manglens beskaffenhed. Ved en sådan reklamation har D&D ret til at kontrollere skader på skadestedet og til at foretage undersøgelser af mangelfulde dele, før D&D tager stilling til, om manglerne omfattes af den i punkt 6 ovenfor fastsatte pligt for D&D. Undlader køberen at opfylde de i nærværende bestemmelser fastsatte regler, afskæres han for enhver misligholdelsesbeføjelse, det være sig i anledning af forsinkelse, mangler eller andet.

I tilfælde af fejl og mangler, som er opstået i forbindelse med transporten og som umiddelbart kan konstateres ved levering, er køber forpligtet til at underrette den pågældende transportør samt at sikre sig, at chaufføren på fragtsedlen noterer og kvittere for synlige fejl og mangler.

Tvistigheder i anledning af aftalen og til denne føjede bestemmelser skal afgøres efter dansk rets regler og med byretten i Odense som værneting.

8. Ejendomsforbehold
D&D forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af eventuelle omkostninger og renter er betalt. Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.

9. Værneting og lovvalg
Enhver tvistighed mellem parterne afgøres ved de ordinære domstole og ved anvendelse af dansk ret.

10. Returnering
Varer modtages kun retur efter forudgående aftale i hvert enkelt tilfælde og der oprettes et returnummer, som skal påføres pakken, og kun såfremt varerne er kurante og i ubrudt, ubeskadiget og original emballage. I modsat fald kan varen afvises. Ved aftalt returnering tilbagesendes varen altid franko og altid vedlagt kopi af følgeseddel eller faktura. Ved returnering beregnes et omkostningsfradrag, som fradrages krediteringen. Efter 3 måneder vil kreditering ikke finde sted. Varer solgt i anbrudt emballage eller opskåret på metermål samt varer hjemtaget specielt eller fremstillet efter opgave tages ikke retur.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, ufranko eller lignende. Varer, der sendes retur uden forudgående aftale med Dorch & Danola A/S, afvises ved modtagelsen.

11. Produktinformationer m.v.
De i vore prislister, brochure, tegninger og o.l. angivne produktinformationer m.v. må betragtes som tilnærmelsesvise og uden forbindelse. D&D forbeholder sig ret til uden forudgående meddelelse til køber at foretage ændringer i vore produkter m.v., som vi måtte finde nødvendige. Foretagne ændringer og heraf foranlediget hævning af købet, berettiger ikke køber til nogen form for skadeserstatning.

12. Varens anvendelse
I forbindelse med salg af produkter er køberen, via datablade eller på anden måde gjort bekendt med produktets rette brug og egenskaber i et omfang, der giver køberen mulighed for at vurdere produktets anvendelighed.

Udleverede datablade vil ikke automatisk blive erstattet af nye versioner.

Før brug må køber selv afgøre, om produktet er egnet til den påtænkte opgave, og køber bærer selv enhver risiko og ethvert ansvar ved brugen af produktet.

Det påhviler køberen i tilfælde af videresalg at videregive de modtagne oplysninger.

Skal varer indgå i produkter, hvor der stilles særlige krav til dem, er kunden pligtig til at oplyse om disse krav. I modsat fald er D&D ikke ansvarlig for overholdelsen.

13. Fordringshavers mora
Dersom varer, der ifølge aftale eller kontrakt skal leveres til bestemt tid ikke rettidig aftages af køber, kan D&D efter eget valg enten oplægge varerne for købers regning og risiko eller efter forudgående meddelelse til køber bortsælge varerne for købers regning og risiko. Køber er ved forfaldstid forpligtet til at erlægge den stipulerede betaling, dog i tilfælde af bortsalg med fradrag af indvundet salgsprovenue.

14. Gyldighed
Forretningsbetingelser for erhvervsdrivende gælder for alle tilbud, salg og leverancer med mindre andet skriftligt er aftalt. 

15. Produktinformation
Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Dorch & Danola A/S.
Det kan forekomme at manualer eller brugsanvisninger til produkterne ikke er på dansk, køber kan ikke rette krav mod Dorch & Danola A/S om at disse skal være på dansk. Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i produkternes specifikationer.

Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, der vil være behjælpelige med at fremskaffe en dansk manual/brugsanvisning såfremt dette er muligt.


 

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere